Vision for Del 1 · Hypnoseuddannelsen:

  • Være Danmarks mest visionære, innovative og grundige hypnoseskole.
  • At udbrede kendskabet til og udbredelsen af hypnose og hypnoterapi således flest mulige mennesker kan få gavn af disse fantastiske redskaber til at skabe bedre livskvalitet hos den enkelte og i grupper.
  • højne synligheden og fagligheden af faget i hypnose-Danmark.
  • At uddanne sikre og fagligt velfunderede hypnoterapeuter der på baggrund af faglighed og erhvervet praktisk træning, trygt kan gå ud og arbejde med klienter i egen klinik eller på arbejdspladsen.
  • At være forgangsmænd for udvikling af faget – herunder støtte op om tiltag, der gøres af vores dygtige kolleger, med samme visioner som os – samt være initiativtagere til Forening for hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark.

Værdigrundlag

  • At være i en energi, der på alle måder hjælper til at nå vores visioner. Herunder at skabe et miljø for vore elever hvor tryghed, rummelighed, mødet med den enkelte elev og det at “tale hinanden op” er en naturlig del af vores tilgang til kolleger, elever og undervisning.
  • At skabe et miljø, der øger muligheden for fordybelse, sammenhold, selvudvikling og videreuddannelse for vore elever.
  • At hjælpe og støtte den enkelte til at blive den bedst mulige hypnoterapeut ud fra den enkeltes personlighed og kompetencer.
  • At skabe et trygt og op-bakkende rum for sine elever til læring, træning, supervision og selvudvikling.
  • At sætte læringsmiljø, tryghed og fællesskab i højsæde, således udvikling bedst muligt kan finde sted – både fagligt og personligt.

 

Som Institut:

 

Vores vision

Vi tror på, at verden bliver bedre, når der er endnu flere dygtige ”hjælpere” til rådighed. Ved at have flere forskellige tilgange at vælge imellem.

Det er vores vision at medvirke til mennesker udvikling, bearbejdning af temaer og problematikker og mønstre, for derigennem at medvirke til større livskvalitet og mere glæde, både i eget liv, i relationer og i krop og sind.

Vores værdigrundlag

Nærvær

Det er vigtigt for os, at vi altid har opmærksomhed på at være nærværende og tilstede, både i undervisningen, i samtaler, undervisere imellem samt at hjælpe til nærværende rum imellem de studerende. Nærvær = tilstedeværelse med hele dig. Og tilstedeværelse er essentielt for relationen.

Det er essentielt for os, at vi altid har en holdstørrelse der gør, at vi er i stand til at kende, følge og løfte hver enkelt studerende igennem uddannelserne.

Relationer

Vi ønsker at nære enhver relation, så det der måtte opstå imellem os som mennesker, bliver taget frem i lyset og set på med bevidsthed for øje. I alt hvad vi gør, er relationen det vigtigste og vi inviterer altid til at se på egne temaer og muligheder for vækst igennem relationen. Underviserer og assistenter har ligeledes altid bevidsthed på egne vækstmuligheder og skygger i relationelle møder på instituttet og i livet. Ved at holde fokus på relationen igennem vores eget arbejde, imellem de studerende og mellem studerende og undervisere, vil det relationelle også forplante sig videre i relationen mellem den færdiguddannede psykoterapeut og dennes klienter.

Udvikling

Vi følger den løbende udvikling inden for både hypnose og psykoterapeutiske tilgange og metoder, og vi stræber efter at udvikle, implementere og undersøge nye vinkler inden for området. Ligeledes udvikles alle uddannelser på instituttet løbende, så det altid er den mest relevante undervisning, der formidles.

Etik

Igennem både Del 1 og Del 2 er fokus på høj etik og høje standarder. Vi har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer, som vi har for øje i alt hvad vi gør. Igennem uddannelsen vil de etiske retningslinjer og fokus på etik være fremtrædende. Ligeledes har vi opmærksomhed og fokus på saglighed, både igennem undervisningen og i omgangen med hinanden.

Sammenhæng

De 2 dele/uddannelser skal føles som en løbende proces og rejse, hvor der er sammenhæng igennem det, hvad vi gør og underviser i. Der bygges således bro fra del 1 til del 2. Ligeledes ønsker vi at have et ”færdighedstrænings-rum”, hvor der er samklang mellem det, der undervises i og erfares på modulerne og det, der lægges op til at træne i færdighedstræning. Og dermed sammenhæng til ”livet efter uddannelsen” – den enkeltes virke.

Faglighed

Vores uddannelser er baseret på høj faglighed. 

Den faglige standard, både under uddannelsen og som færdiguddannet hypnoseterapeut fra instituttet, skal være høj, og vores undervisere er uddannede og trænede fra de bedste institutter i Danmark eller udlandet. Vi sikrer os, at de har stor terapeutisk erfaring og viden på de områder, som de skal undervise i.