RAB registrering

Hvis du gerne vil RAB registreres, så skal du vide, at Del 1 lever op til de krav man skal have i sit grundfag for at kunne anvende disse som en del af sin RAB-registrering.

RAB registrering - Hvad er det?

RAB registrering står for Registreret Alternativ Behandler. Den 1. juni 2004 trådte lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere i kraft. Denne lov giver alternative behandlere, der lever op til lovgivninges krav om bl.a. antal undervisningslektioner, etik og god klinisk praksiss, mulighed for at blive optaget i RAB. Når man er optaget i RAB må man benytte den beskyttede titel: registreret alternativ behandler (RAB).

Bliv RAB registreret

Registreringsordningen er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. En RAB registreret behandler er medlem af en branceforening der, af Sundhedsstyrelsen, er godkendt til at registrere behandleren I RAB. Som hypnoterapeut er DAKOBE – den branceforening, der er ansvarlig for at forestå registreringen af alternative behandlere der opfylder kravene og ønsker registrering samt at offentliggøre information om, hvilke af foreningens medlemmer, der er registreret.

Branceforeningen stiller bl.a. krav til at den RAB registrerede skal have modtaget som minimum 660 undervisningstimer af 45 minutters varighed. Heraf skal undervisning i grundfaget (hypnose og hypnoterapi) bestå af minimum 250 lektioner. Undervisningen skal bestå af både teori og praksis og SKAL afsluttes med en eksamen for at være gyldig.
Hypnosehuset Danmark opfylder naturligvis samtlige krav for, at du som elev kan bruge dine undervisningstimer (de 250 lektioner i hovedfaget hypnose). Det betyder, at du ikke skal ud og supplere dit grundfag med flere lektioner, for at kunne bruge det i din RAB-registrering. Ring gerne til os og lad os forklare dette nærmere.

OBS: Hvis du tager vores overbygningsuddannelse på 410 lektioner efter din uddannelse på 250 lektioner hos os, så har du ialt 660 lektioners uddannelse hvilket er det SKAT kræver for at du kan blive lønsumsregistreret, dvs du ikke skal betale moms af dine klient-sessioner men kun lønsumsafgift: 4,12%.

Iflg. bekendtgørelse nr. 978 af 1. oktober 2012, ( https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143297 ) er de faglige krav, som en Hypnoterapeut skal opfylde for at blive RAB-registreret følgende:

For at blive RAB registreret som alternativ behandler skal du have:
Grundfag: Hypnose og hypnoterapi 250 lektioner (dette krav opfylder vi)
Herudover skal du have: 
Psykologi: 50 lektioner
Anden alternative behandling: 50 lektioner
Klinikdrift: 10 lektioner
Anatomi, fysiologi og sygdomslære: 300 lektioner

Link til DAKOBE: http://www.alternativ-behandling.dk

Formålet med at du som eksempelvis hypnoterapeut/alternative behandler kan blive registreret I RAB er bl.a., at give potentielle klienter mulighed for, at kunne gennemskue hvilke alternative behandlere der opfylder de faglige og uddannelsesmæssige krav, idet titlen Registreret Alternativ Behandler er en beskyttet titel.

Når du lever op til disse krav, kan du også søge om momsfritagelse.