Del 1: Cert. Hypnoseterapeut
Uddannelsen hos Hypnosehuset Danmark er en terapeutisk uddannelse. Du bliver således både uddannet hypnotisør og hypnoseterapeut.
De terapeutiske metoder og tilgange på uddannelsen til Cert. hypnotisør og hypnoterapeut udspringer fra følgende retninger: gestaltterapi, NLP, ACT og kognitiv terapi.







Introduktion
Når du vælger en hypnoseuddannelse, er det vigtigt at sikre, at skolen er godkendt af NGH, og at underviserne som minimum er NGH-certificerede instruktører (CI) – helst også Certified Professional Hypnotherapist Instructors (CPHI). Vi har udviklet Danmarks mest omfattende og systematiske metode til at arbejde med hypnoterapi.
Uddannelsen til certificeret hypnotisør og hypnoterapeut (250 lektioner) er skabt til dig, der ønsker at arbejde med hypnoterapi på deltid eller fuldtid – eller som et supplement til din eksisterende praksis, hvis du fx er psykolog, psykoterapeut, læge, tandlæge, zoneterapeut eller anden form for terapeut eller behandler. Den er også for dig som arbejder som lærer eller pædagog og ønsker at bruge de hypnoterapeutiske værktøjer som et forandringsskabende element. Uddannelsen er også til dig som ikke har behandlererfaring i forvejen. Og så er den selvfølgelig også for dig, der brænder for selvudvikling og ønsker værktøjer til din egen dybtgående forandring.
Du behøver ingen forudgående erfaring med hverken hypnose eller som behandler/terapeut. På uddannelsen lærer du alt, hvad du har brug for. Vi forventer dog, at du er engageret, laver dit hjemmearbejde og møder velforberedt op til undervisningen samt i studiegruppern. Vi lover til gengæld at give dig Danmarks mest seriøse og grundige hypnoseuddannelse. Uddannelsen hos os kræver, at du er villig til at arbejde med dig selv og din egen udvikling undervejs.
Mellem modulerne vil du arbejde med øveklienter og deltage i studiegrupper, hvor du får mulighed for at diskutere og afprøve teorierne og det metodiske i praksis. Desuden lægger vi vægt på selvhypnose som en central del af din udvikling. Det giver dig ikke blot en personlig transformation, men også erfaring med de teknikker, du senere vil anvende med dine egne klienter.
Hvis du ønsker at hjælpe mennesker med at skabe dybdegående forandring, er denne uddannelse noget for dig. Den henvender sig både til dig, der ønsker at arbejde professionelt med hypnoterapi, og til dig, der vil bruge de hypnoseterapeutiske redskaber på din arbejdsplads, skole eller institution. Vi prioriterer altid gerne en personlig samtale, så du kan få svar på dine spørgsmål og finde ud af, om uddannelsen er den rette for dig.
Jeg undersøgte nettet og ringede rundt for at finde den absolut bedste uddannelse som jeg kunne identificere. Og der snakkede jeg bl.a. med Louise. Jeg husker tydeligt at noget af det som gjorde indtryk på mig var, at hun ikke bare propaganderede for sin uddannelse men også interesserede sig for hvem jeg var og hvad for nogle ønsker jeg gik efter. Så jeg mærkede fra starten at hun faktisk var interesseret i, at der kom et godt match.
- Jens Laurids Jensen, leder af jobcenter
Visioner & mål
Vision
Vores vision er at tilbyde verdens bedste uddannelse til hypnotisør og hypnoterapeut. Dette med formålet at uddanne nogle af verdens dygtigste og mest velfunderede hypnoterapeuter.
Vores hypnoterapeut uddannelse lever op til RAB (Registrerede Alternative Behandlere) samt SKAT´s krav om, at behandleren skal have 250 lektioner, i sit grundfag, for at blive godkendt af RAB samt momsfritaget ved SKAT. Vi var den første danske hypnoseskole til at leve op til disse krav.
Mål
Vores mål er at uddanne fagligt trygge og sikre hypnoterapeuter
Vores mål er, at når du er færdig med hypnose uddannelsen til hypnotisør og hypnoterapeut hos os, så føler du dig klar til at arbejde med klienter i din egen praksis – fuldtid eller deltid. Vores mål er, at du føler dig kompetent og erfaren, allerede inden du tager din første “rigtige” klient ind. At du føler dig tryg ved din værktøjskasse, fordi den er gennemarbejdet og du ved hvad der ligger i den af redskaber og hvad de skal/kan bruges til i samarbejde med dine klienter.
Næste uddannelsesstart
Vores datoer for uddannelsen i efteråret:
- Modul 1: 15 – 17 august
- Modul 2: 13 og 14 sep
- Modul 3: 3 -5 okt
- Modul 4: 7 -9 nov
- Modul 5: 3-5 dec
Vi starter kl 9:00 og slutter senest kl 16:30 hver dag.
Tilmeld dig efterårsuddannelsen inden 1. april og opnå early bird rabat på 2.000,-.
Pris
-
Alt undervisningsmateriale inkluderet
-
Certificering og eksaminering
-
Undervisning af Louise Bohnstedt & Lena Fogtmann
Praktisk information
Pensum
Du får udleveret al materiale på uddannelsen:
- Mappe 1
- Mappe 2
- Ca. 250 sider ekstramateriale som du modtager i Word og kan tilpasse til at bruge i din egen klinik.
- Herudover får du gratis adgang til loginforum med materiale og optagelser af undervisning
Hvad kan du når du er færdig med denne uddannelse?
Efter endt uddannelse kan du eksempelvis:
- Praktisere i din egen klinik.
Med det du lærer på denne metodisk dybdegående uddannelse, kan du hjælpe klienter med stort set alle problemstillinger.
Vi understreger, at du ikke kun bliver uddannet hypnotisør hos os men også hypnoseterapeut. Dette gør hele forskellen i, hvor dybdegående du kan arbejde med dine klienter og dermed hvor udfordrende problematikker, du professionelt og etisk forsvarligt vil kunne arbejde med. - Anvende hypnose i skoler, institutioner og virksomheder.
Se f.eks. vores film om vores projekt “Hypnose i skolen” herunder.
Modulerne
Uddannelsen er modulopbygget og består således af 14 dages undervisning fordelt således:
- 5 undervisnings-moduler af 2-3 dages varighed, med ca. 4-6 ugers mellemrum.
Undervisningen foregår fra kl. 9.00 – 16.30.
Træningsklienter
Du begynder at have træningsklienter efter 2. eller 3. modul. Vi ønsker, at du som studerende hus os, får omsat al den teoretiske viden, du får på modulerne til praksis imellem modulerne. Derfor har du træningsklienter og du har mulighed for at få gratis sparring og supervision af underviserne.
Studiegrupper
Herudover skal I mødes i studiegrupper én-to gange mellem hvert modul samt én gang efter sidste modul, inden eksaminering og certificering. I alt minimum 6 hele dage.
Vi vægter studiegruppearbejdet højt. Når I mødes i studiegrupper arbejder I med strukturerede øvelser og teori.
Det er her, du virkelig får indøvet de teknikker og terapeutiske metoder du har lært på det foregående modul. Du mødes i studiegrupper udfra en tilrettelagt undervisningsplan, hvor diskussion og debat vil være i højsæde samt praktiske øvelser og terapeutisk træning med dine medstuderende, således du får arbejdet godt igennem din værktøjskasse og får øvet de teknikker samt redskaber, du har lært på skolen. Det er vigtigt for os, at vores studerende føler sig rustet til at gå i gang med sin egen praksis efter endt uddannelse. Derfor prioriterer vi studiegruppearbejde højt samt de træningsklienter som du skal have, inden du vil blive certificeret.
Du skal også lave selvhypnose dagligt.
Eksamen
Uddannelsen til Certificeret hypnotisør og hypnoterapeut vil blive afsluttet med en skriftlig eksamen samt mundtlig evaluering med fokus på at hjælpe den studerende til at blive den bedst mulige terapeut, ud fra den enkeltes ståsted.
Lokation
Uddannelserne afholdes i Jylland samt på Sjælland. Vi har hypnoseskole i Vejle og i København.
Undervisningsform
Vi ønsker at uddanne Danmarks dygtigste og mest trænede hypnoterapeuter! Undervisningen er tilrettelagt ud fra erfaringer for, hvordan vores studerende lærer materialet og teknikkerne nemmest og mest effektivt.
Undervisningen foregår på en struktureret og systemisk måde, hvor der veksles mellem tavleundervisning, powerpoint, demonstrationer med efterfølgende øvelser/træning og evaluering. Videofremvisning af bl.a. klientforløb samt praktisk træning i par eller triader.
Undervisningsmiljø
Vi ønsker at læringsmiljøet skal være trygt og rart for alle. Vi tror på den enkelte studerende og søger altid at møde den studerende hvor han/hun er. Vi er i verden på en måde, hvor vi taler hinanden op og tror på, at vi alle har et kæmpe potentiale for udvikling. Vores oplevelse er, at vores studerende virkelig blomstrer op i løbet af vores uddannelser. Som undervisere både på denne uddannelse samt på overygningen søger vi at være autentiske, være i det, der er – som vi er – og gribe det, der kommer. Det er vores erfaring, at denne tilgang til de studerende, holdet som helhed samt undervisningsmiljøet er med til at skabe både dynamik, sammenhold, mod, åbenhed og dermed udvikling på vores hold.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen til Certificeret hypnotisør og hypnoterapeut (250 lektioner) henvender sig til dig, der ønsker at arbejde med hypnoterapi deltid eller fuldtid eller måske som supplement til din eksisterende praksis, hvis du eksempelvis er psykolog, psykoterapeut, læge, tandlæge, zoneterapeut eller anden form for behandler/terapeut.
Og naturligvis – til dig der “bare” interesserer dig for selvudvikling (der rykker).
Uddannelsen til Certificeret hypnotisør og hypnoterapeut kræver ingen forudgående kendskab til hypnose. Du lærer alt hvad du har brug for, på uddannelsen.
Projekt: Hypnose i skolen
Grønhøjskolen var den første folkeskole, som brugte elementer fra hypnoterapien til at skabe bedre trivsel og faglige resultater. Herunder har skolen særligt haft fokus på: at tro på egne evner, at berolige sig selv, koncentration, hukommelse og eksamensangst. Det har øget elevernes både personlige og faglige kompetencer. Derudover har hypnoterapi givet indsigt i følelsernes sprog samt givet en ny tilgang til det at skabe forandringer.
5 gode grunde til at vælge Hypnosehuset Danmark
1. Initiativ, udvikling og visioner
Siden eksistensstart har vi været dem, der er gået foran i Danmark. Herunder bl.a. med:
- Udviklingen af vores uddannelser. Vi er den hypnoseuddannelse i Danmark der indeholder flest lektioner og var den første hypnoseskole til at tilbyde en hypnose-uddannelse på 250 lektioner (mod tidligere 130) og en overbygningsuddannelse til momsfritaget hypnoterapeut på 410 lektioner. Sidenhen har flere andre hypnoseskoler kopieret denne ide, og vi glæder os over, at kunne inspirere andre hypnoseskoler til at tage faget og undervisningen mere seriøst!
Med disse tiltag øges chancen for, at vores studerende rent faktisk kommer til at praktisere som succesfulde hypnoterapeuter.
250 lektioner er endvidere det antal lektioner, der kræves at du har i dit grundfag (hypnose) for at du kan blive RAB-registreret og momsfritaget. - Louise Bohnstedt har to gange modtaget international pris for sit arbejde som underviser.
- Louise Bohnstedt er initiativtager til opstarten af FHHD – Forening for Hypnotisører og Hypnoterapeuter i Danmark. En “gammel” drøm, der i 2018 endelig blev til virkelighed og fortæller meget om vores engagement, drømme og visioner for faget og for vores studerende!
- Vi brænder for det, vi laver.
2. Erfarne og vel-uddannede undervisere
Vi vægter den uddannelsesmæssige baggrund hos vores undervisere højt.
- Louise Bohnstedt er den ene af to i verden der er uddannet instruktør inden for begge af de to primære hovedretninger i vores fag. Herunder CPHI™- (Certified Professional Hypnotherapy Instructor) Dette sikrer dig, at du kan blive optaget af NGH USA. (National Guild of Hypnotists) såfremt du ønsker dette.
- Louise, samt skolens 2 andre primære undervisere har, foruden at være erfarne hypnoseterapeuter, også en 4-årig psykoterapeut uddannelse. Vigtigheden af denne baggrund er noget vi ikke går på kompromis med. Vores uddannelsesmæssige fundament bidrager til en værktøjskasse med terapeutiske tilgange som ingen hypnoterapeut bør være foruden. Derudover har Louise hjerte og erfaring med at udarbejde nye teknikker, som der undervises i på både vores grunduddannelse samt overbygning og som du med garanti ikke lærer på andre skoler.
3. Selvudvikling på vores uddannelser vægtes højt
Vi anser den egenudvikling som de studerende kan opnå gennem uddannelsen, som meget essentielt.
- Dette bl.a. gennem egenrefleksion, logbogsarbejde, selvhypnose, supervision, studiegruppearbejde og træningsklienter.
- Vi anbefaler vores studerende at gennemgå et terapeutisk forløb enten før, under eller efter uddannelsen, hos en færdiguddannet hypnoseterapeut, godkendt af Hypnosehuset Danmark.
4. Tryghed gennem uddannelsen samt tid til den enkelte
Vi har mange succeskriterier.
- Et af vores største succeskriterier er, at du føler dig tryg, både under uddannelsesforløbet samt efter endt uddannelse. Dette med det formål at du føler dig klar til at tage dine egne klienter ind, fordi du har en struktureret, overskuelig og gennemarbejdet værktøjskasse samt en underviser, der står til rådighed for dig og støtter op om din læring og udvikling både fagligt og personfagligt.
- Vi står til rådighed når vores studerende har brug for sparring og supervision under uddannelsen. Og det er helt gratis.
5. Træningsklienter og sparring undervejs
Få det metodiske “ind under huden” og bliv den bedst mulige udgave som hypnoseterapeut.
- Du har øve-/træningsklienter under uddannelsen. (Påbegyndes efter 2. eller 3. modul) Dette sikrer din erfaring og fortløbende mulighed for sparring og supervision under uddannelsen.
Vores erfaring er, at de studerende, der benytter sig af denne mulighed, har langt større udbytte af uddannelsen og samtidig føler sig mere parat til at starte op selv, efter endt uddannelse. - Samtidig har du mulighed for, allerede under uddannelsen eller kort tid efter, at have tjent pengene for uddannelsen ind igen.

Grunden til jeg selv fik nogen behandlinger var, at jeg var nysgerrig på hvor kraftigt det her værktøj var. Fordi jeg havde hørt om det, men havde det sådan: “aaarrhh, kan det nu alligevel passe, at det kan have sådan en voldsom effekt på livet generelt – på den måde man ser livet og omkring de udfordringer, der har dannet én igennem ens fortid?”.
- Jeanette Nørlund Eriksen, sundhedsspecialist
Uddannet i forvejen? Du kan videreuddanne dig hos os!
Hypnosehuset Danmark har, som den første hypnoseskole i Danmark, udvidet vores hypnoseuddannelse til at indeholde minimum 250 lektioner i stedet for tidligere 130. Og dette er helt uden ekstraomkostninger for vores studerende. Vi brænder for det vi laver – og derfor gør vi det godt. Vores lektionsoversigt er professionelt udarbejdet således du er sikker på, at alle dine lektioner fra både vores grunduddannelse samt overbygningen (Del 2) vil kunne godkendes af SKAT og RAB!
Vi har taget skridtet videre og har udvidet vores uddannelse til at indeholde viden, teknikker og metoder som ingen hypnoterapeut bør være foruden!
Vi har allerede haft mange studerende, der i forvejen var uddannet hypnoterapeuter hos andre hypnoseskoler. Se bl.a testimonials fra Kirsten Topp, Anne-Marie Lorentzen, Henrik Rønberg, Jonas Metze Holme, Hanna Gravgaard, Gerthie Betak og Vickie Dissing Vestergaard.
Deres testimonials til os taler for sig selv. Hypnoseuddannelserne hos Hypnosehuset Danmark ER bare langt mere struktureret, faglig velfunderet, grundig og dybdegående end nogen anden hypnoseuddannelse på markedet. Vores undervisning er engageret og fagligt velfunderet. Samtidig kimser vi ikke af god stemning og humor.
Så hvis du allerede er uddannet hypnotisør og/eller hypnoterapeut, indenfor en anden retning eller hos en anden hypnoseskole – og kunne tænke dig at lære vores måde at arbejde på og dermed udbygge dine kompetencer betydeligt, så er dette naturligvis muligt. Vi tilbyder endda uddannelsen til en rigtig god pris, hvis du i forvejen har en uddannelse som hypnoterapeut.
Kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.
Udtalelser fra elever, der videreuddannede sig hos os




Modul-indhold
Herunder kan du se en kort oversigt over modulerne på uddannelsen til Certificeret hypnotisør og hypnoterapeut
Modul 1
Underviser: Louise Bohnstedt & Lena David Fogtmann
- Introduktion til hypnose – teori og praksis
- Grundlæggende forståelse for klienternes problematikker
- Aflederadfærd / behovskompenserende adfærd
- Overbevisninger, kerneantagelser og leveregler
- Grundlæggende hypnotisk arbejde
- Det begyndende arbejde med klienten
- Pretalk (forklaring af hvad hypnose er til klienten)
- Induktion
- Kort overblik over de 5 primære terapeutiske metoder
Modul 2
Underviser: Lena David Fogtmann
- Kontrakteringen med klienten
- Terapiens formål
- Det gode interview
- Scriptologi
- Hele første session sættes sammen og øves
Modul 3
Underviser: Louise Bohnstedt & Lena David Fogtmann
- Sparring / supervision
- Forløsning af angst og frygt
- Regressionsterapi som metode
- Beroligelse af alarmberedskab
- Del-eksamen
- Lyn-induktioner
Modul 4
Underviser: Louise Bohnstedt & Lena David Fogtmann
- Sparring / supervision
- Forløsning af uhensigtsmæssig vrede
- Tilgivelse af andre
- Forløsning af skyld og skam
- Tilgivelse af selvet
Modul 5
Underviser: Louise Bohnstedt, Dorte Eldrup, Lena David Fogtmann
- Sparring / supervision
- Klinikdrift / GDPR
- Sekundære gevinster ved adfærdsfastholdelse
- Konflikt hos klienten ift at opnå forandring
- Partsmediationsterapi
- Selvhypnose i klinikken og afholdelse af kurser i selvhypnose
- Klinikvejledning & GDPR
Afsluttende eksamination: Den studerende indsender evalueringsskemaer fra sine 13 klient-sessioner. Skemaerne evalueres af underviser hvorefter eleven eksamineres ved en 30 minutter samtale.