Hvad er hypnose og hypnoterapi?

 

Ordet hypnose stammer fra det græske ord "hypnos" hvis betydning er "at sove". Men den hypnotiske tilstand har nu intet med søvn at gøre. Tvætimod er dine sanser meget skærpede under hypnose.

Hypnose og trance defineres på forskellige måder. Bl.a. som en tilstand hvor den frekvens som hjernebølgerne svinger med er på alfa / theta niveau. Her er du meget afslappet men dog opmærksom og dit sind er åbent. Når hjernen arbejder på dette niveau, er dit bevidste sind ikke dominerende som det er i beta tilstand. Den kritiske faktor, den analyserende og logisk tænkende del er let at omgås. Du er i trance – en hypnotisk tilstand. Det er i denne tilstand din underbevidsthed er åben for positive forslag og forandring. Det er denne tilstand vi som hypnoterapeuter arbejder i når vi laver hypnose og hypnoterapi med vores klienter.

Hypnose er samtidig en tilstand af øget opmærksomhed og fokusering.

Formålet med hypnose er, at lade det bevidste sind træde til side således suggestioner kan blive accepteret af det underbevidste sind uden at blive ændret.

Modtager en klient eksempelvis forslaget: "Du spiser sundt og i de mængder din krop reelt har behov for" vil underbevidstheden i alfa/theta niveau høre og acceptere dette forslag som det er blevet sagt. Den normale reaktion af vores bevidste sind vil derimod muligvis være: "Det kan du ikke gøre, du har jo prøvet så mange gange før og har fejlet".

Så hypnose og hypnoterapi handler i høj grad om, at ændre de fejlagtige overbevisninger vi igennem livet har skabt os, til nye positive og hensigtsmæssige overbevisninger. Det kan sagtens være, at de overbevisninger vi har skabt os igennem livet har gjort noget godt for os på et givent tidspunkt – men at de ikke længere er brugbare og relevante eller støttende i vores liv. Men højst sandsynligt er overbevisningerne fejlagtige og er blevet skabt i sin tid af en del af os, der ønskede at beskytte os eller havde et andet formål med den adfærd den bidrog med. Det kan f.eks. være kvinden der vejer 150 kilo der under hypnoterapien erfarer, at hun har skabt sig en fejlagtig overbevisning da hun i sin tid er blevet udsat for overgreb, og derefter er begyndt at spise for at gøre sig tyk og ikke-attraktiv for at beskytte sig mod yderligere overgreb.

I hypnoterapien kan vi som hypnoterapeuter hjælpe klienten til at ændre denne overbevisning hun måtte have skabt omkring sig selv eller omverdenen til en ny positiv og livgivende overbevisning. Vi kan bearbejde de traumatiske oplevelser, neutralisere negative følelser og på denne måde hjælpe klienten til at "genoprette balancen" i hendes system således klienten igen får det godt.

Vil du også lære unikke, effektive redskaber og teknikker til at skabe dybdegående og varig forandring i andre menneskers liv? Så er uddannelsen til NGH Certificeret Avanceret 5-PATH Hypnotisør og Hypnoterapeut hos Hypnosehuset Danmark bestemt noget for dig!